Ole Søbæk (K)
Område: Politikere

Profil: Ole Søbæk er byrådsmedlem og regionsrådsmedlem for de konservative. Han er 35 år, civiløkonom med speciale i filosofi og arbejder som udviklingskonsulent i Holbæk Jobcenter.

 

Se flere indlæg | Tilbage til listen  Udskriv  Kommenter

Mette Frederiksen er en god…

Ole Søbæk

- mor! At hun er en inkonsistent politiker må hun tage en dialog med vælgerne om, men som mor træffer hun det valg hun mener er bedst for hendes datter. At en af de mest insisterende forkæmpere for alt hvad der er offentligt vælger folkeskolen fra, kunne måske fortælle byrådsflertallet noget…

Frederikssund kommunes største skole er ikke Jægerspris skole eller Åbjergskolen. Det er Frederikssund Private Realskole, der på trods af den seneste udbygning til 4½ fulde spor, stadig er fuldt overtegnet for indskrivning indtil 2013. Det kunne måske fortælle byrådsflertallet noget…

Skibby-området har en af provinsens højeste andele (13 %) af privatskole-elever til trods for at der ikke findes en eneste privatskole i Skibby. Det kunne måske fortælle byrådsflertallet noget…

Faktisk har forældrenes årelange men stille protest over at små skoler suger penge ud af alle skoler, ikke på noget tidspunkt fået byrådsflertallet til at tvivle på, at forældrene vil have mange folkeskoler i stedet for gode folkeskoler. Men nu er den både økonomiske og kvalitetsmæssige konsekvens af denne fejltolkning blevet meget synligt for enhver. En reduktion til minimumstimetallet, uden samtidig at lave strukturelle ændringer!?! Er vi ikke efterhånden ved at være der, hvor selv byrådsflertallet kan indse, at det er på tide at skifte fra landsby-politik til folkeskolepolitik?

Byrådsflertallet har i årevis været argument-resistent. Fremskrivninger af faldende elevtal og klassekvotienter, tommetykke videnskabelige rapporter om moderne pædagogik og blodrøde tal på bundlinjen. Intet bider her! Det skulle da lige være hvis forældrene vil noget andet. For med 10 mio. kroners reduktion i timetallet på også de store skoler, kommer forældrene fra disse skoler pludselig på banen. Kvalitetsbevidste og/eller ambitiøse forældre udenfor hovedbyerne stemmer med fødderne på vegne af deres børn ved at flytte dem til overtegnede privatskoler eller skrive lange bange sange til forvaltningen om, hvorfor lige netop deres barn skal have en plads på en anden folkeskole end den nærmeste. Politikerne vil have kvantitet. Forældrene vil have kvalitet, – og de vil gå langt for at få den.

Ved årets indskrivning til 0. klasse, var kreativiteten høj og desperationen mærkbar i forsøget på at få purken godt i vej på den helt rigtige skole. Nogle familier flyttede til lejede huse i det ønskede skoledistrikt og hjem igen et par måneder senere. Nogle flyttede til dæk-adresser hos moster og argumenterede side op og side ned for selvsamme syge slægtning. Skilsmissebørn blev flyttet til den anden forælder for at flytte hjem igen, når skolepladsen var sikret. Ja det minder nærmest om den folkevandring af pensionister, der den 23. december tømmer samfulde konti ned i deres pudevår for nytårsdag at kvalificere sig til ældrecheck, og 2. januar sætter puden i banken igen. Eller den evigt pågående øvelse med ulovlige sommerhusbeboere, der lader os andre betale deres halve husleje, men kræver ligeså meget velfærd. Der er kun én læring af disse eksempler og det er, – at befolkningen nok skal finde en måde at fortælle politikerne, hvad de vil have. At bo i et sommerhus er som udgangspunkt ulovligt. At spille fattig pensionist ved årsskiftet er i bedste fald uetisk, men at søge alverdens kreative løsninger for at sikre sine børn en ordentlig uddannelse, er en af de fornemste opgaver en forælder har. Og hvor kan jeg godt forstå dem.

Jeg har selv fornøjelsen af at aflevere 3 børn i folkeskole om morgenen. Min kone har så haft fornøjelsen af at lære dem at læse og jeg fornøjelsen af at lære dem at regne. Men i skole kommer de da. For det er hyggeligt. Men de lærer ikke nok. Bare rolig, – mine børn skal nok klare sig. Men de børn der er så uheldige at have forældre der ikke i samme grad magter at bakke op om deres børns indlæring bliver tabere i det lotteri det er, om de nu rammer dén lærer på dén skole, der faktisk kan lære fra sig. Havde jeg haft råd, og var der plads, – gik de alle i privatskole. For jeg er ligeså usolidarisk som Mette Frederiksen. Indtil folkeskolen evner at give mine drenge et fagligt kvalitativt tilbud, mener jeg ikke, at de skal betale prisen for lokale politikeres manglende mod og fejlagtige prioritering, hvor forældres mulighed for at spille badminton i landsbyskolens hal om aftenen, vægter højere end børnenes indlæring om dagen.

Jeg håber derfor at byrådets flertal af forhærdede murstens-fetichister vil gå ind i budgetforhandlingerne med bare anerkendelsen af den teoretiske mulighed, at vi kunne starte med at spare de ca. 4,5 mio. kr. der ville være ved at lukke 3 landsbyskoler på Hornsherred og i stedet udbygge Marbækskolen. Og spare ikke alene 1,5 mio. ved at lukke Falkenborgskolen, men også få langt mere for anlægsmillionerne ved i stedet at udbygge Græse Bakkebyskolen. Mon ikke det var køreturen værd for os alle, om der blev lidt længere imellem de til gengæld langt flottere mursten, bag hvilke en moderne folkeskole kunne gøre vores børn til vindere i et vidensamfund i stedet for tabere i et landsbysamfund.

Se flere indlæg | Tilbage til listen15 kommentarer | 15. september 2010 11:23

Kommentarer

• Your Article about Mette Frederiksen er en god… Ole Søbæk (K) Lokalavisen.dk Really superb visual appeal on this internet site , I’d value it 10 10.

  liberty reserve

• Kære Ole
  Jeg venter med at kommentere, indtil vi får noget klarhed over de forhandlinger, som pt foregår.
  Men du ved, at byrådet står samlet om at finde de 90 millioner. Det er der bred konsensus om.Det var tilkendegivelsen på det sidste byrådsmøde.
  Jeg kunne dog ønske, at vi kunne undgå den evindelige diskussion om antal skoler, og i stedet have fokus på det fremadrettet.

  Tom Lysgaard

• Kære Tom

  Du skriver at S vil investere i dette område. Fakta er, at I vælger at skære kraftigt ned. Jeg har i al beskedenhed anvist finansieringen til udførelsen af den visionære plan som skolechefen til et samlets byråds begejstring har fremlagt, – men I vil ikke være med. S er fuld af flotte lovord – også på skoleområdet, – men fakta er, at I ikke har det politiske mod til at skabe de rammer der kan realisere de fine ord.

  Kunne du ikke prøve bare for én gangs skyld, at skrive hvor du vil finde pengene?

  KH Ole

  Ole Søbæk

• Hej Jan.
  Super indlæg om telelæring i Norge.Kan give helt nye perspektiver på undervisning.

  I Frederikssund er der allerede på mange skoler installeret smartboards, og på den måde kan man få hele verdenen ind i klasserummet.

  Det er ihvertfald også den vej vi hos S vil gå for på den måde at skabe en revolution i skolen.
  Vi skal have de digitalt indfødte børn med, så de kan udfolde deres talenter i klasserummet.
  Men vi skal have alle med.
  Vi vil lægge investeringer på dette område, så vi kan løfte kvaliteten.

  Klassen skal stadig være det bærende element i skolen, men nye digitale måder at arbejde på skal være det der er med til at danne fremtidens børn.

  S vil have fokus på et stærkt fagligt miljø, og vi skal have løftet det faglige niveau generelt.

  Det kan sagtens blive meget bedre.

  S er ikke afvisende overfor undervisningsassistenter, som en hjælp til læreren i klasserummet.

  Tom Lysgaard

• Her er et uddrag fra en norsk artikel omhandlende fjernundervisning, der er navn på både person og udviklingssted, der udvikler teknologi til fjernundervisning, med denne teknologi kan man overføre alle former for undervisning med de bedste lærere

  - Vi betrakter dette som nybrottsarbeid. Og det spesielle er sanntidsfaktoren og dialogen. De fleste andre nettstudier baserer seg på opptak. Det som er fordelen med å gjøre ting samtidig, er at man kan gi innspill underveis. Det blir toveis-kommunikasjon med lyd og bilde, sier Hans-Olav Oldrup Johnsen, koordinator for IKT i læring ved Høgskolen i Telemark.

  Her er linket til hele artiklen, den er mere almen men giver et godt billede af den nye teknologi og hvad den kan bruges til
  http://www.aftenposten.no/jobb/article3818317.ece

  Med denne type teknologi kan man måske helt undlade at nedlægge mindre skoler og vigtigst af alt, benytte de bedste lærere hele skolekredsen rundt.
  Der er ikke længere nogen undskyldning for ikke at undersøge mulighederne, de er præsenteret på en sølv tallerken for både administrationen og for de folkevalgte, det vil være tæt på forsømmelighed ikke at undersøge mulighederne.

  I skylder vores børn og hele kommunen at seriøst undersøge mulighederne for bedre undervisning for mindre penge, istedet for den evindelige salami nedskærings metode, der sjældent byder på nytænkning og omfordeling.
  Tag tyren ved hornene og hvis mod og få noget ud af de mange millioner.

  jan kristensen

• Hej Jan
  Du har nogen gode ideer til at kvalitetsudvikle skolen, og nogen af dine forslag bliver allerede i dag praktiseret på skolerne.
  Men der er plads til forbedringer.
  Hele IT området er under stærk udvikling for tiden, og det kan give nogen rationaliserings gevinster på undervisningsdelen.

  Godt med et par gode praktiske forslag.

  Tom Lysgaard

• Ole – du har fuldstændig ret i, at der formentlig kan spares penge på at lukke det ene og det andet i lokalområderne og centralisere. Der er nok at tage fat på – skoler, biblioteker, ungdomsskoler, fritidshjem, børnehaver, plejehjem osv. Der er masser, der vil kunne flyttes til Frederikssund by, hvor det formentlig vil havne, hvis den logik du skitserer køres helt ud.

  Forudsætningen for at det i praksis fører til en kvalitetsforbedring inden for samme faglige område er imidlertid, at de sparede ressourcer tilføres andre steder inden for samme fagområde. Og det er med det nuværende system ikke muligt at få en garanti for det. Risikoen er derfor, at de sparede ressourcer ganske langsomt siver over i administrative og forvaltningsmæssige områder, og så står du med en samlet set endnu ringere kvalitet inden for fx skoleområdet. Med den nuværende systematik i kommunerne, gives ikke garantier for at sparede midler inden for eet område kommer samme fagområde til gode.

  Det vil ultimativt først ske, hvis – som du er inde på – at skolerne er privatdrevede, hvilket jeg ville bifalde. Indtil det sker, bør vi nok holde fast i de få faciliteter og institutioner, som vi har i de enkelte lokalområder, ihvertfald indtil der foreligger en langsigtet og langtidsholdbar strategi og planlægning. Den udestår fortsat for kommunen.

  Mvh
  Jørgen

  Jørgen Bech

• Jan, du har fuldstændig ret. Og det vi mangler i vores kommune er netop en borgmester, som kan og vil bruge forretningsmæssige metoder og sætte nytænkning i gang. Kommunen er jo 95 % servicevirksomhed og 5 % autoritetsmyndighed, og det burde bevirke at strategien og virksomhedskulturen tog bestik af det forhold. Men ærligt – jeg tror ikke vi skal holde vejret mens vi venter!!

  Jørgen Bech

• Hej Ole
  Jeg synes ikke du er helt fair over for Jørgen Bech, ligesom Connie Dydensborg, kommer han jo bare med sine indvendinger til hendes indlæg og han må vel også have en holdning, der er jo nogen af os der skal bo på landet, og nogle vælger det aktivt fordi de kan se nogle fordele ved det, feks livsstilen.
  Det gode i denne debat er heldigvis at I alle vil noget godt for skolerne, at I kan se at denne nedgraduering er helt gal og at noget må gøres, det er så her at jeg kunne tænke mig at se konkrete ideer der kunne sikre både kvalitet og kvantitet til en bedre pris.
  Faktisk synes jeg at Jørgen Bech er inde på noget helt essensielt, han spørger jo netop til hvorfor der ikke er fokus på andre måder at få nok penge på, uddrag fra hans indlæg: Hvis man virkelig skulle gøre noget der gjorde at budgetterne kunne hænge sammen, så skal man have fat områder med volumen. Det er de ledelsesmæssige lag, sygefravær, overenskomster og aftaler samt forbedret ressourceudnyttelse inden for “Facility Management” og IT området.
  Jeg undrer mig over hvor skolerne, lederne, lærerne, eleverne, forældrerne er i denne debat, hvorfor kommer der ikke nogen ideer til bedre undervisning for mindre penge ??

  hvorfor skal det altid være fysiske forringelser som lukning der drøftes og salami metoder der bruges???

  hvorfor bruger man ikke forelæsninger
  Hvorfor bruger man ikke videopræsentationer/overførelser
  hvorfor bruger man ikke Downloads
  Hvorfor bruger man ikke gratis gæstelærer , feks en ingeniør fra Haldor Topsøe til at sætte ansigt på kemi?
  hvorfor bruger man ikke motion om morgenen til at skabe ro i klassen
  hvorfor bruge man ikke karakterer som et arbejdsværktøj til at holde øje med den enkeltes niveau,
  hvorfor bruger man ikke undervisnings assistenter
  hvorfor inddrager man ikke aktivt den viden man har i dag om lærestile i undervisningen
  hvorfor drager man ikke dårlige underviserer til ansvar tidligt
  Hvad er der galt med omvendte besparelser, indtægter??
  hvorfor tjener skolerne ikke bare nogle penge til deres drift?? Et par hurtige fra hoften
  Udlej lærer til sprog undervisning på lokale virksomheder i dagtimerne
  udlej faglokaler til professionelle undervisere
  Udlej de lange gange til bueskytter(i aftentimerne!!)
  udlej skolegården til P-plads hvis skolen er en by centrum skole, lej ud til mobilhomes, brug badefacilliteter
  overskydende lokale, indret til fødselsdage og lad 7 klasse tjene til deres egen lejrtur
  brug sports facilliteterne , lav sommer sports skoler
  lav privat undervisning , feks crash kurser og gymnasieller forberedelses kurser
  lav forældrekurser, målrettet forældre der vil forstå pensum eller vil hjælpe egne børn
  Hvis nogle af mine Hvorfor? ikke er aktuelle mere undskylder jeg meget, mht til indtægts muligheder kan nogle af disse hurtigt opridsede muligheder se lidt fjollede ud, jeg vil bare sige at jeg har set skoler i Norge og Sverige tjene temmelig mange penge på at leje deres skolegård ud til parkering i sommerferien,
  og så vil jeg opfordre til at se muligheder i stedet for forhindringer, husk det gamle ordsprog, mange bække små giver stor å.
  Mht til kvaliteten i skolen, brug gæstelærer til at sætte ansigt på de enkelte undervisningsdele og gør dem mere vedkommende og interessante, feks procentregning en bankmand, fysikkens love en flytekniker, Husgerning en kok, er det ikke kun fantasien der sætter grænserne her?? Gør skolen levende og interessant, jeg husker fra min egen skoletid at det var overmåde svært at interessere sig for noget , når en lærer ikke kunne fortælle hvad dette emne konkret kunne bruges til.
  Ole , til et af dine indlæg vil jeg godt komme med et par pip, hvis ungerne skal i andre skoler skal de køres, det skal du huske at modregne i det sparede beløb, så er gevinsten måske til at overse. Et andet punkt du nævner er de flotte mursten på Græse Bakkeby skole, det er sandt at det er en flot skole, men det er desværre ikke alle der påskønner dette, der er en del hærværk på skolen og ”desværre” har arkitekten valgt at bruge meget store ruder for at skabe lys, det er flot og dejligt men meget uheldigt, når regningerne for glas skal betales, jeg synes faktisk ikke det er godt arbejde der er gjort i planlægnings fasen den slags skal tænkes ind som fremtidige driftsudgifter og som sådan undgås, jeg er blevet fortalt at disse ruder koster mellem 19000 og 25000 kr stykket at få skiftet, og at der er røget en hel del.
  Det jeg ville sige med dette sidste punkt var, at havde man bygget anderledes ville skolen i dag haft flere penge til bøger, arkitektur er ok, men man skal også tænke drift.
  Til sidst vil jeg opfordre alle i undervisnings sektoren og i byrådet til at stå sammen og være kreative og sammen finde gode løsninger der sparer penge og samtidig højner standarden i vores skoler, jeg er sikker på at det lader sig gøre hvis man evner at tænke utraditionelt og sluger nogle kameler.

  jan kristensen

• Kære Ole
  Det er jeg helt med på, men som det fremgår af min kommentar var den rettet til Connie Dydensborgs omtale af “…lokalpolitikernes angst for at træde de små samfund over tæerne…”
  mvh
  Jørgen

  Jørgen Bech

• Hej Jørgen

  Inden du sådan forfalder til at beskylde folk med en anden holdning en din for at være “provins-Københavnere”, – skal jeg lige gøre opmærksom på, at jeg i “Ny Frederikssund Kommune” har boet i Vellerup Sommerby, Over Dråby, Gerlev, Frederikssund, Kyndby Huse og nu bor i den smukke Sønderby. Jeg mener vi tjener vores børns fremtid bedst ved at diskutere folkeskoler i stedet for landsbyer. Er jeg så også “Provins-Københavner”? eller kunne det være muligt at diskutere sagen fremfor debattørernes adresser?

  Vi ses og kh Ole

  Ole Søbæk

• @Connie Dydensborg. “…lokalpolitikernes angst for at træde de små samfund over tæerne…”.

  Det lyder som om at du synes at når man bor i “de små samfund” så har man godt af at blive trådt over tæerne. Man kan godt nok blive vred når man oplever en så arrogant og overlegen holdning til sine medborgere. Du tror måske, at fordi kommunen hedder Frederikssund, og du tilfældigvis bor i Frederikssund by, så er det der alt skal ligge. Tja, den holdning kan andre jo også have med lige så stor ret som du.

  Det er måske en overraskelse for dig, men man kan ikke just påstå, at Frederikssund by er en metropol. Faktisk består hele kommunen af “små samfund”.

  Og hvad er det for en holdning til de, som ikke lige bor i Frederikssund by? Jeg ved godt, at du og andre, har fået tvangstanker om, at hvis bare man nedlægger nogle små skoler “…i de små samfund…”, så løser alle budgetproblemer sig selv for tid og evighed.

  Sådan hænger tingene ikke sammen. Det burde være tydeligt for alle, at det overordnede problem er, at den gamle Frederikssund kommune bare kører videre, som om der ikke havde været en sammenlægning.

  De stordriftsfordele, som er forudsat, opnår man ikke ved blot at nedlægge filialer fx inden for skoleområdet. Det kræver først og fremmest bedre styring og ressourceudnyttelse.

  Og hvem siger iøvrigt, at selv om man nedlagde nogle af de små skoler, så ville byrådsflertallet ikke blot formøble pengene på et andet sted – hovedbiblioteker eller andet, som kan være populært i visse kredse.

  Hvordan ville du sikre, at et evt. besparelsesprovenu inden for skoleområdet også kontinuert ville komme skolerne til gode? Hvis man virkelig skulle gøre noget der gjorde at budgetterne kunne hænge sammen, så skal man have fat områder med volumen. Det er de ledelsesmæssige lag, sygefravær, overensskomster og aftaler samt forbedret ressourceudnyttelse inden for “Facility Management” og IT området.

  Hvis man endelig vil nedlægge skoler, så kan man jo begynde med Falkenborgskolen, som et godt signal.

  Men så længe alle faciliteter ligger lige uden for din hoveddør og med en tilfredsstillende kvalitet for dig, så er du sikkert tilfreds. De mennesker “i de små samfund” som du kalder dem” er vel ligegyldige og kunne jo bare lade være med at bo på landet”, vil du nok mene.

  Jeg troede – åbenbart fejlagtigt – at respekt for andre var et radikalt varemærke.

  Med venlig hilsen

  Jørgen Bech

• Endeligt en politikker der har fattet det. Jeg er, som mor til to skolebørn, ved at være godt og grundigt træt at besparelser, der går ud over kvaliteten i folkeskolen, og har som Ole også været inde og se på muligheden for en plads i privatskolen, og kan godt se at det er jeg ikke den eneste. Jeg troede jeg flyttede til et område med fokus på skolerne, men jeg har nok ikke sat mig godt nok ind i lokalpolitikernes angst for at træde de små samfund over tæerne inden jeg valgte kommune.

  Connie Bondo Dydensborg

• Glemte lige denne artikel jeg fandt på DN.no den omhandler Bergens metoder til at begrænse det store sygefravær de har, artiklen er ikke så detaljeret, men der er da et par ideer. antallet af sygefraværsdage er gået ned fra 10 til 8,6, det er faktisk en nedgang på 13 % og der er sikkert potentiale for mere.
  13 % mindre sygefravær , med 4000 ansatte i kommunen må det være enorme beløb det drjer sig om.
  Igen, kig udenlands og få inspiration
  link http://www.dn.no/forsiden/politikkSamfunn/article1975687.ece

  jan kristensen

• Hej Ole
  Måske behøver man ikke gå så drastisk til værks som at lukke skoler her og nu, det kan dog sagtens være en god ide på sigt, mere fordi at faglokaler til naturfag trænger til et ordentligt boost for at få dygtigere elever fremad set.
  Som jeg ser det er der rige muligheder for at finde penge andre steder i skolebudgettet, nogle ideer kræver slet ingen investeringer , andre kræver mindre investeringer.
  Hvis det forholder sig som jeg synes jeg hører i medierne, så lader det til at omkring 25 % af budgettet går til diverse tiltag omkring ekstra undervisning, jeg tror der ligger et enormt potentiale der kan tilbageføres til den normale undervisning.
  Kunsten må være at undgå at komme i den situation at elever kommer bagud og får brug for ekstraundervisning, derfor bør en stor del af kræfterne bruges på tiltag der forebygger dette.

  Det nemmeste tiltag til at få mere ud af ressourcerne vil være at forlange at lærerne er i klassen når det ringer ind, her kan hentes en del minutter hver dag, kan andre kommuner kan Frederikssund også
  ( 2,5 min X 5 daglige timer X 180 Dage =225 min 3,75 time, helt gratis!)

  2 lærers system i de mindste klasser

  1.Lektie hjælp, indret en sal eller andet område så det permanent er til rådighed for eleverne, tilbyd ro til fordybelse og tilbyd en, to, tre lærere, der kan cirkulere og hjælpe den enkelte elev.
  Udviklingen går stærkt og mange forældre har ikke mulighed for at støtte optimalt, der kan være 100 grunde til at et lille barn har brug for ro og faglig hjælp, her kunne den sociale arv virkelig få et los!

  2 intensiv engelsk undervisning, inviter en engelsk klasse en uges tid(fra et sted de taler et ordentligt engelsk), betal opholdet på vandrerhjemmet, par ungerne 2 og 2 og de får usædvanligt mange enetimer på en uge, det vil give 8-16 timer hver dag med at tale og tænke på engelsk.
  Dette vil nok være de billigste intensive timer de får i hele deres skoletid.

  3. Find de dygtigste lærer i naturfag, lær dem at holde forelæsninger og undervis op til 100 elever ad gangen, dette skal ikke afløse undervisningen som helhed, men kan være et rigtig godt supplement, det strækker ressourcerne og giver eleverne mulighed for at møde de dygtigste undervisere med den rette attitude, og giver dem mulighed for at blive begejstret for naturfag.
  Benyt også video konference mulighederne, på denne måde kan den enkelte udpegede underviser, via storskærm, formidle til alle skoler i kommunen, der kan stilles spørgsmål via mail både før, under og efter undervisningen har fundet sted. Læg de bedste sessions på nettet til fri download så man kan se dem i fred og ro, teknikken giver nye muligheder.

  4 Karakterer, karakterer skal gives hyppigt og ofte, det kan gøres på mange måder, både skjult og åbent, og så kan det bruges til flere ting.
  karakterer skal bruges til at sikre at ingen kommer bagud i skolen, at eleven altid er på et vist niveau, karakterer skal være et værktøj der holder øje med, og støtter den enkelte, på en positiv måde
  Det skal også være et værktøj der sikrer de unge mod dovne og dårlige lærer, har en lærer dårlige snit i sine klasser er det værd at se på hvad dette skyldes, måske skyldes det uregerlige elementer, måske skal der opmuntring eller efteruddannelse til, måske et kærligt los i røven, måske en skriftlig advarsel for dårligt arbejde, måske bare tak for denne gang, find noget andet at lave der interesserer dig mere.
  PS hvis karaktererne synker for en enkelt elev, benyt da forslag 1 i en given periode, tvungen lektielæsning kunne nok rette små efterslæb op.
  Det var et par små ideer der lynhurtigt kunne sættes i sving uden mange og lange overvejelser, jeg ser frem til flere konstruktive ideer fra andre, det må være ideelt at få en bred vifte med ideer, når der skal nytænkes. Ps det er mærkeligt at der er larmende tavshed fra det faglige miljø, de burde besidde en masse ideer.

  jan kristensen

Spam Protection by WP-SpamFree