Lillebror blev fundet frem

Hanne Johnsen

Lillebror er som jeg husker ham. Det ser jeg denne lørdag aften. Med de blå smækbukser, det gule garnhår og et tålmodigt smil. Jeg bliver rigtig glad for at møde ham igen. Nu i farver. Da han boede i hjemmets Rank Arena fjernsyn med trælåger i 1968, hvor vi fik fjernsyn, var han i sort/hvid. Det samme var Ingrid. Ingrid og Lillebror var i ”Kikkassen”.

Lillebror var så levende og ægte dengang. Han var en trofast legekammerat, som kom hver aften efter spisetid. Han var en del af barndommen. Ligesom Magnus Tagmus og Cirkeline og musen Frederik, der sov i tændstikæsken.

Han ligner sig selv
Men på denne lørdag aften, hvor vi er til fødselsdag i familien, er det den ægte Lillebror, der bliver trukket op af æsken. Han ligner sig selv – efter alle disse år. Det er Susanne Pedersen fra Hinnerup, der har lillebror på lager.

”Jeg fik ham, da jeg var lille, fordi jeg blev kattedronning til fastelavn. Det var en dreng, der blev konge. Jeg husker, at jeg var indianerpige med lærredskjole – det var sækkelærred og der var røde bånd syet på i kanten. Indianerfjeren der sad rundt om mit hår, var fra høvdingen i Legoland. Lillebror kom med mig hjem, fordi jeg blev dronning, og jeg var bare rigtig glad for ham.

Kommer frem ved særlige lejligheder
Siden har Lillebror kun givet særforestillinger, når snakken er faldet på Ingrid og Lillebror – og ”Fjernsyn for dig” fra fortiden.

Ellers ligger han pænt i Susannes gemmer til næste forevisning.

Her trækker Lillebror sig tilbage – særforestillingen for familien er forbi.

På billedet ovenfor er ”Indianerpigen” Susanne trådt i baggrunden – og har overladt scenen på spisebordet til Lillebror. Han bevæger sig muntert, mens ejeren trækker i trådene og fortæller om den fastelavnsfest, hvor hun fik Lillebror i favnen. ”Jeg passer rigtig godt på ham”, siger hun.

Det er forståeligt. Han har været en gevinst – også for mange andre børn, der tålmodigt ventede på, at fjernsynet varmede op, når knappen på træpanelet var drejet, og lyden var kommet på. Sådan var det i vores hjem. Vi ventede spændt:

Vi kendte stemmen og sangen
Så hørtes Bob Goldenbaums stemme inden i trædukken Lillebror, og den søde Ingrid smilede til os. Vi lærte kendingsmelodien udenad – ”Hvad skal vi lege? spø’r vi hinanden – far, mor og børn – eller hvem kommer først”.

Det er ca. 40 år siden. Nu bliver desserten serveret ved familiefesten i Hinnerup, og jeg må tilbage til nutiden. Jeg glædede mig over dette gensyn med min ven fra fjernsynet. Derfor fik Susanne og Lillebror et par spørgsmål fra mig, da vi mødtes den dag.

FAKTA

DR sendte Ingrid og Lillebror i børneprogrammet  Kikkassen. Det startede i foråret 1966 og fortsatte frem til 1976.

Fra DR's Kikkassen

Se flere indlæg | Tilbage til listenIngen kommentarer | 31. januar 2012 21:18